Alle os, der lever i en slankekurskultur er ofte vokset op med troen på, at du ikke kan stole på dig selv når det kommer til mad. Du kan ikke styre det, så nogen må styre det for dig. Her kommer den nyeste superkur så ind i billedet!
Desværre fører slankekure ofte til en grad af forstyrret spisning (been there!) og for nogle endda til spiseforstyrrelser. Øget stress omkring mad, det evige pres på grund af tallet på vægten, efterfulgt af skyld og skam når det ikke lykkedes.
Intuitiv spisning er vejen tilbage til dig selv. Du er den, der kender dig selv allerbedst, og du har ikke brug for endnu en slankekur til at diktere, hvordan du bør leve dit liv. Jeg kan hjælpe dig med at finde tilbage til din intuition, din mavefornemmelse, så du kan lære din krop at kende igen og mærke følelsen af at føle sig hjemme i sin egen krop igen. Intuitiv spisning handler nemlig om så meget mere end bare mad.
Intuitiv spisning er en forskningsbaseret metode, der er bygget omkring 10 principper. Metoden blev skabt i 1995 af Elyse Resch og Evelyn Tribole, og efterfølgende revideret og forbedret flere gange, efterhånden som forskningen blev bedre og mere omfattende. Det er en vægtneutral tilgang til sundhed med respekt for dig og din unikke krop. Det er en selvkærlig og omsorgsfuld måde at hele dit forhold til maden igen og slippe ud af forstyrrede og uhensigtsmæssige spisemønstre. Og så handler det om så meget mere end blot mad.
De 10 principper her skal ses som retningslinjer, ikke rigide regler. Det er en ramme, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad intuitiv spisning er for dig. Dog kan man nøjes med at ikke vælge nogle få ud, og så stadig komme helt i mål med kropsaccept og madfred. Det er en rejse, som kræver at du kommer omkring alle principperne, da de fletter sig ind i hinanden og overlapper hinanden.