fbpx

Intuitiv spisning handler om at finde din egen vej til et liv med mere madfrihed og kropsaccept, derfor vil hvert forløb hos mig tage udgangspunkt i din historie og dine udfordringer.

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om hvordan intuitiv spisning kan hjælpe lige præcis dig, så kontakt mig for en gratis, uforpligtende afklaringssamtale her: Kontakt mig

Se her, hvad mine tidligere klienter skriver:

"Jeg har lært at stole på min krops signaler"

“Efter at have været i et forløb hos Kristine er jeg kommet i endnu bedre kontakt med mig selv og jeg har lært at stole på min krops signaler og på mine intuitioner på alle fronter i livet.

Jeg har opnået en større selvkærlighed og jeg ynder at give mig selv den største opmærksomhed og omsorg.

Jeg har lært at neutralisere alle fødevaregrupper, hvilket har givet mig et mere afslappet forhold til mad.

Som vejleder er Kristine fokuseret, imødekommende og kærlig. Hun skaber tryghed og er god til at se dig som et individ og at møde dig, hvor du er, fremfor at placere dig i en kasse. Derfor er vejledningen også helt specifikt målrettet dig og dine udfordringer.

Jeg er meget taknemmelig for mit forløb hos Kristine, som har gavnet mig på mange personlige fronter, da intuitiv spisning ikke blot handler om mad, men om at mærke dig selv og stole på det, som din krop fortæller dig. Det fører dig stærkt videre i livet.”

"Jeg er mere fri til at spise og gøre det, jeg har lyst til."

“Jeg kan åbne en chipspose, spise et par chips og derefter lade være med at tømme hele posen! Det er kæmpe stort for mig, for det har jeg aldrig kunne før. Jeg er også blevet sådan én, der kan ha’ skabe fyldt med slik og kage … uden at ha’ behov for at spise det.

Det er måske selvfølgeligt for nogen, men det har det bestemt ikke været for mig.

Det overraskede mig meget, at Kristine allerede i løbet af de første samtaler fik skruet på de lige præcis de knapper, der gjorde, at jeg kunne slippe trangen til at tømme mit skab.

Jeg har ellers altid været sådan en, der spiste meget med følelserne, men nu føler jeg i højere grad, at jeg kan styre det (i stedet for at mine følelser styrer mig). Det sker godt nok stadig, at jeg spiser med følelserne, men det er heller ikke nemt, at ændre de vaner, jeg har haft hele mit liv. Det er en proces, og Kristine har givet mig nogle meget konkrete værktøjer til at håndtere de situationer, der er svære for mig. Og jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok skal nå i mål, når jeg bruger det, hun har lært mig.

Forløbet med Kristine har ikke givet mig en masse ny viden. Men det var heller ikke ny viden, jeg havde brug for. For hvem kender ikke alle de gode kostråd, og alt det man skal og ikke må?

Mine samtaler med Kristine har rykket mig, fordi hun har været god til at lytte og spotte mine udfordringer. Hun har spurgt åbent og fordomsfrit ind til mine tanker omkring mad og krop, og hun har formået at ændre mit syn på mange ting. På den gode måde. For der er meget færre regler nu, og jeg er mere fri til at spise og gøre det, jeg har lyst til.

Et 1:1 forløb med Kristine er nemlig meget mere end sparring omkring kost, madvaner og slankekur.

For mig har det også været et forløb, der betyder, at jeg er blevet bedre til at acceptere mig selv, og den måde jeg er på. Det har givet mig mere selvværd og større selvtillid – og tro på, at jeg ikke behøver at lave om på mig selv eller spise på en bestemt måde for at være god nok.”

Din investering i et liv med mere madfrihed og kropsaccept:

Praktiske informationer

Jeg starter altid hvert individuelt forløb med en 90 min opstartssamtale. Herefter varer hver session 60 min. Du kan vælge at købe en pakke med 3 eller 5 sessioner, alt efter hvad der passer dig bedst, herefter kan du købe enkeltsessioner eller købe en ny pakke, hvis du har behov for flere samtaler.

Intuitiv spisning er ikke en hurtig lappeløsning. Det er et forløb, der tager tid og som kræver tålmodighed, så derfor anbefaler jeg at der går 1-2 uger i mellem hver session, så du får tid til at arbejde med det, men uden at der går så lang tid at du glemmer det helt. 

Sessionerne afholdes online over Zoom. 

Jeg har tider i hverdagene både om eftermiddagen og om aftenen, samt lørdag formiddag og eftermiddag. Kontakt mig for at booke din første tid. 

Der afregnes efter opstartssamtalen, og hvis du ønsker det, er det muligt at dele betalingen op i flere rater. Enkeltsessioner afregnes med det samme. 

Afbud skal ske senest 24 timer før, ellers afregnes der fuld pris for sessionen.