fbpx

Q&A - find svarene på dine spørgsmål om intuitiv spisning

Intuitiv spisning er ikke en metode til vægttab, for så ville det pr definition være en slankekur. Jeg kan derfor ikke aktivt hjælpe dig med at tabe dig, for det er virkelig usundt for både din krop og psyke. Det er mere sandsynligt, at du faktisk ender med at tage mere på, på længere sigt, ved at være på slankekur. Det er desværre kun meget få der kan tabe sig og holde vægten nede, og det siger jeg bestemt ikke for at tage modet fra dig, men blot for at fortælle, at ja der findes undtagelser, men oftest er slankekure ikke holdbare i længden desværre. Jeg kan godt forstå ønsket om et vægttab, det er næsten uundgåeligt når vi lever i en meget insisterende slankekurskultur, men intuitiv spisning er pr definition IKKE en slankekur. 

Det er dog helt individuelt hvordan kroppen reagerer når vi vender tilbage til vores intuitive måde at spise på, så nogen vil tage på i processen, nogen vil tabe sig og nogen vil holde den samme vægt mere eller mindre hele tiden. 

Det her er en proces, som vil tage noget tid. Det her er ikke et quick fix ligesom den nyeste slankekur – tab x kg på 5 dage. Tværtimod. Det handler om at aflære alt det skadelige som slankekurskulturen har lært os, og det er desværre, for de fleste, ret meget. Det er helt individuelt hvor lang tid det tager, så gå ind i den her proces med tålmodighed. 

Ja, helt sikkert! Ofte er børn faktisk langt mere intuitive end os voksne når det kommer til mad, og de vil ofte langt hurtigere spise intuitivt igen, hvis vi som voksne viser vejen. Jeg kan hjælpe dig som forælder med at støtte dit barn i at spise intuitivt – Læs mere her

Ja, det kan du godt. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at hvis du tror du har en behandlingskrævende spiseforstyrrelse, så skal du opsøge et behandlingssted, der er uddannet i at arbejde med spiseforstyrrelser. Det er jeg ikke. Jeg har både personlig erfaring og faglig erfaring med forstyrret spisning, og jeg kan godt hjælpe dig, hvis du allerede er godt i gang med at arbejde dig ud af din spiseforstyrrelse, og kun mangler det sidste. Forstyrret spisning er kan se ud på mange måder, der kan være både underspisning og overspisning, og det handler ofte slet ikke om maden. Jeg kan hjælpe dig til at se bag om adfærden, så du kan blive klogere på dig selv, og finde ud af hvorfor maden er blevet din overlevelsesstrategi. 

Jeg kan sagtens forstå følelsen af afhængighed, følelsen af kontroltab omkring mad, og det er bestemt en helt reel og virkelig ubehagelig oplevelse. Det er kroppens måde at kræve sin ret, og ofte hænger det sammen med restriktioner og underspisning. Der er stærke kræfter på spil når vi når hertil, hvor ord som afhængighed bliver brugt, men jeg kan berolige dig med, at det ikke er det samme som fx at være afhængig af stoffer eller alkohol. Man kan ikke være afhængig af mad på den måde, selvom det føles sådan.
Ja intuitiv spisning er en virkelig god måde at komme ud den her oplevelse af madafhængighed på, for når vi begynder at lytte til og respektere kroppens ønsker, så er den faktisk utrolig god til at samarbejde.
 

Ja, og jo. For det ene udelukker ikke det andet. Du må godt spise kage. Du må også godt spise salat. Du må faktisk spise præcis det, som du har lyst til og brug for, og det er det vi kalder ubetinget tilladelse til at spise. Bare rolig, du kommer ikke til kun at leve af kage. Når du lærer at lytte til kroppens behov, så får du lyst til at spise varieret, fordi det føles bedst i kroppen