Børn er født som intuitive spisere, og kan allerede fra fødslen tydeligt give udtryk for sult og mæthed. Måske husker du hvor krævende og insisterende en sulten baby kan være. Omvendt er det også stort set umuligt at give en baby mad, hvis babyen ikke er sulten. Når vi begynder at introducere andet end mælk til barnet, så åbner sig der en helt ny verden for barnet, og det skal lære en hel masse forskellig mad at kende. Barnet har stadig sin intuitive tilgang til mad, og hvis vi lader dem beholde den og støtter dem som forældre, så har vi givet dem et stærkt fundament i forholdet til mad og krop.
Vi vil gerne have børn, som er i balance og som hviler i sig selv. Børn, der har tillid til dem selv og deres krop. Det kan være rigtig svært fordi vi lever i et vægtfokuseret samfund, hvor det tynde ideal og perfektheden hyldes. Det lærer børn desværre også i en meget tidlig alder, og derfor er det op til os som voksne er støtte dem i at bevare tilliden til deres krop og lære dem at lytte til kroppens signaler.
Når jeg arbejder med intuitiv spisning i børnehøjde, så er det ud fra Elyse Resch og Evelyn Triboles model om intuitiv spisning kombineret med Ellyn Satters model om ansvarsomdelingen omkring måltider. Alt dette bliver lagt ned i en vægtneutral ramme, og skaber tilsammen en virkelig stærk pædagogisk metode at arbejde ud fra.
De fleste børn trives godt med rammer og struktur, da det gør det både trygt og forudsigeligt for barnet. Det gælder også i spisesituationerne. Når vi sætter rammerne omkring måltiderne og tilbyder mad med passende intervaller, gerne ca hver 3-4 time, måske endda oftere afhængigt af barnets alder, så hjælper vi barnet til at få en god fornemmelse af sult og mæthed.
Din opgave som forælder er at sørge for, at der bliver serveret mad med passende intervaller og at det, der bliver serveret passer til dit barn. Har du styr på det, så er du kommet langt.
Det kan godt føles grænseoverskridende, men det er vigtigt at vi som voksne tør at sætte rammerne og samtidig lærer at give noget af ansvaret fra os. Vi skal stoppe med at være så kontrollerende på, hvor meget barnet spiser, i hvilken rækkefølge det spiser det, og hvilke elementer fra måltidet barnet vælger at spise. Vi skal turde at have lidt tillid til at barnet godt kan mærke efter hvad og hvor meget, det har brug for.
Det er ikke unormalt at børn spiser mere til et bestemt måltid i løbet af dagen og så spiser mindre på andre tidspunkter, så du behøver ikke være så bekymret for, at dit barn ikke får mad nok. Så længe du har sat rammerne, så kan dit barn lære at navigere i dem.
Du kan også sagtens selv arbejde med intuitiv spisning i børnehøjde uden at være uddannet ligesom jeg. Derfor har jeg lavet en lille e-bog til dig, som gennemgår de 10 principper bag intuitiv spisning, og som du kan hente her fuldstændig kvit og frit.
Kontakt mig for en uforpligtende afklaringssamtale, og find ud af hvordan jeg kan hjælpe dig med at støtte dit barn.
Hos mig får du et forløb fuldstændig skræddersyet efter jeres behov. Det betyder intet for mig om dit barn er 2 år eller 12 år, for vi sætter sammen dagsordenen og tager udgangspunkt i jeres udfordringer. Jo før du kommer i gang, jo bedre. Børn har ofte lettere ved at tilpasse sig nye rutiner når de er små, og de er ofte også mindre påvirkede af diætkulturen, så selvom dit barn måske ikke er så gammel endnu, kan det give rigtig god mening at starte jeres fælles rejse mod madfred allerede nu.
Da det er dig som forælder, der har den største indflydelse på dit barns forhold til mad og krop, og dig der sætter rammerne omkring barnet, så er det primært dig, der får rådgivning. Jeg arbejder altså som udgangspunkt ikke direkte med barnet.
Er dit barn over 12 år kan det i nogle tilfælde godt give mening, at jeg også taler med dit barn, hvis I ønsker det. Jeg vil altid tage udgangspunkt i jer som familie.
“Jeg anbefaler på det varmeste et forældreforløb med Kristine.
Kristine hjalp os, da vi som forældre kom på udebane i diætkulturen i forholdet til vores 11-årige søn. Hun hjalp os ikke mindst med at få en fælles forståelse for, hvad der var på spil og hvad vi hver især har med i vores bagage, som spændte ben for at vi kunne hjælpe vores søn bedst muligt. Med Kristines indsigter, fik vi et fælles sprog til at hjælpe vores søn med at acceptere sig selv, trods sin pt. store størrelse, og samtidig opleve vores støtte.
Først og fremmest opdagede vi at vores søn faktisk tit gik og var sulten, fx i skoletiden. Han havde aldrig fortalt os det og vi havde aldrig spurgt. Og vi accepterede at hans motivation for bevægelse var en anden end vores.
Jeg lærte at min frygt for at få vores søn til at føle sig forkert ikke skulle stå i vejen for at sætte klarere rammer for måltiderne. og min mand lærte at blande sig mindre i, hvad og hvor meget vores søn spiste – hvis vi serverer det, må det spises.
Vi har stadig mange snakke med vores søn til gode om, hvordan han møder diætkulturen derude. Men grundlæggende føler han sig langt mere Ok nu og der er mindre stress omkring mad og bevægelse.”